COVID-19 tiltag
I forbindelse med regeringens anbefalinger vedrørende COVID-19, har Lexsos Advokater valgt at implementere nogle foranstaltninger for at formindske smittefare og udvise samfundssind. Der er ikke konstateret smittetilfælde hos Lexsos Advokater på nuværende tidspunkt, og foranstaltningerne er derfor alene forebyggende og implementeret for at passe på vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Alle fysiske kundemøder aflyses og erstattes med telefonmøder eller online-møder, hvis det er muligt. Kunder som allerede har booket et møde, vil blive kontaktet med henblik på afklaring af, om der skal ske ombookning eller eventuelt udskydelse af mødet til et senere tidspunkt.
Alle medarbejdere er fortsat tilgængelige på mail og telefon og kan herved yde samme service som sædvanligt, blot på afstand.
Vores reception besvarer fortsat opkald i vores normale åbningstid, og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på vores hovednummer + 45 66 12 77 00
Opret kommentar