Opbygning af team

Motorsporten kendetegnes generelt ved store udgifter og ikke altid så store indtægter. Som Roger Penske engang har sagt: “The quickest way to make a small fortune in racing is to start with large fortune.”

I Danmark, hvor motorsporten desværre ikke er så kommercialiseret som i mange andre, større lande er der mange mindre teams, der forsøger at få en forretning ud af motorsport, nogle med succes og andre med underskud til følge.

Skat:
I den forbindelse skal man være opmærksom på, at det ikke altid er muligt skattemæssigt at fratrække et underskud i et racerteam i anden indkomst. Der har været skattesager om dette, hvor diskussionen med SKAT har været om teamet har været såkaldt hobbyvirksomhed eller har haft det fornødne professionelle tilsnit, som er en betingelse for at kunne anerkendes som en erhvervsvirksomhed, og dermed kunne trække underskuddet fra.

Den nemmeste måde at blive klog på dette er i virkeligheden at læse nedennævnte afsnit af SKAT’s såkaldte ligningsvejledning for erhvervsdrivende, 2010-2:

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til hobbyvirksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været:

• om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
• om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
• om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• om virksomheden i givet fald kunne sælges til trediemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i trediemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.

Rentebilitetskriteriet
Rentabilitetskriteriet indebærer, at der stilles et krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats. Kravet om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital indebærer, at der også sker en forrentning af en eventuel fremmedkapital. I tilfælde, hvor der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige krav om en rimelig driftsherreløn.

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Intensitetskravet
Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse – det såkaldte intensitetskrav. Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som eksempelvis sygdom hos den skattepligtige har ifølge praksis ikke kunnet give grundlag for at bortse fra kravet om en vis omsætning.

Ved hobbyvirksomhed vil indtægtserhvervelsen ikke være det primære formål. Virksomheden vil typisk være et udslag af en personlig interesse (en hobby), og en vis personlig deltagelse i virksomheden er almindelig.

Ved den type virksomheder, hvor indehaverens personlige indsats er det væsentligste aktiv, vil virksomheden ofte blive anset for hobbyvirksomhed, medmindre den fremstår som professionelt anlagt hvad angår udstyr, driftsform og indehaverens uddannelse.

I relation til motorsport har der været nogle sager, som kort kan refereres som følger:

Højesteretsdom fra 1991: Fradrag blev nægtet for udgifter til drift af racerbil.

Landsskatteretsdom fra 1993: En gocartkørers underskud ved handel med dele til gocarts kunne ikke fratrækkes.

Landsretsdom fra 1994: En road racingkørers underskud kunne ikke fratrækkes. Aktiviteten blev ikke anset for at være drevet erhvervsmæssigt.

Landsretsdom fra 1998: En virksomhed med drift af en racerbil/dragster havde ikke det for en erhvervsmæssig virksomhed fornødne omfang, ligesom landsretten lagde til grund, at driften ikke havde udsigt til at blive rentabel.

Landsretsdom fra 2008: En virksomheds engagement i motorsporten i indkomstårene 2001 og 2002 kunne ikke karakteriseres som erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke var fradragsret for underskud (som i 2001 og 2002 var opgjort til henholdsvis kr. 177.317 og kr. 428.087). Landsretten lagde herunder vægt på, at motorsportsteamet i hvert fald i 2001 ikke blev etableret og drevet på et erhvervsmæssigt forsvarligt grundlag, og at der både i 2001 og 2002 var en så beskeden omsætning i forhold til de ikke ubetydelige driftsudgifter og den investerede kapital, at teamet ikke kunne anses for at være drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Senere års i følge regnskaberne positive driftsresultater kunne ikke føre til en anden vurdering i relation til indkomstårene 2001 og 2002.

Sagerne er afgjort ud fra konkrete kriterier, og generelt kan det siges, at for at opnå fradrag for underskud gælder det om at tilrettelægge driften i teamet på en sådan måde, at det fremstår professionelt og i øvrigt opfylder de krav, som stilles i henhold til vejledningen.

Hvis man kan acceptere ikke at kunne trække underskud fra i anden indkomst er der selvfølgelig ikke noget i vejen med at drive teamet som en hobbyvirksomhed. Overskud ved hobbyvirksomheden beskattes som almindelig indkomst.

Men hvis du gerne vil drive teamet som en erhvervsvirksomhed, så assisterer vi gerne med rådgivning om tilrettelæggelse af teamets virksomhed, så risikoen for at få nægtet fradrag minimeres mest muligt.

Øvrige forhold:
Uanset om du vil drive dit team som en erhvervsvirksomhed eller som en hobbyvirksomhed er der en række øvrige forhold, du skal være opmærksom på, herunder f.eks. at dine mekanikere og øvrige hjælpere skal være arbejdsskadeforsikret, og dette som udgangspunkt uanset om de hjælper dig gratis eller mod vederlag.

Alle disse forhold rådgiver vi dig også gerne om.