Nye regler om kapitalejerlån

February 23, 2017

Den 1. december 2016 vedtog folketinget lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. De nye regler indebærer blandt andet, at et kapitalselskab kan yde lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2017.

Hvad indebærer de nye regler?

De nye regler om kapitalejerlån i selskabslovens § 210 gælder for kapitalejerlån, der ydes efter 1. januar 2017. Reglerne gør det muligt for et kapitalselskab, hvis betingelserne herfor er opfyldt, at yde lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer med flere. Betingelserne skal være opfyldt inden lånet ydes.

Følgende betingelser skal være opfyldt for at yde et kapitalejerlån:

  • Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
  • Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
  • Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Betingelserne for at yde et kapitalejerlån, skal sikre hensynet til selskabet og dets kreditorer varetages på behørig vis.

Lovliggørelse af eksisterende kapitalejerlån:

Et (ulovligt) kapitalejerlån ydet inden de nye reglers ikrafttrædelse, kan ifølge lovforslaget gøres lovligt, hvis det på den først kommende generalforsamling efter d. 31. december 2016, bliver besluttet at opretholde lånet og selskabet opfylder de ovenstående betingelser.

Regnskabsmæssige påvirkning:

Selskaber, som gør brug af det lovlige kapitalejerlån, skal i deres regnskab som slutter 1. januar 2017 eller senere, omklassificere et beløb svarende til lånet, fra selskabets frie reserver, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”, som er en bunden reserve.

Skat:

Ændringen af de selskabsretlige regler, medfører ikke en ændring af de skatteretlige regler vedrørende kapitalejerlån. En fysisk kapitalejer med bestemmende indflydelse, som optager lån i selskabet, vil derfor forsat være skattepligtig heraf, hvis betingelserne i ligningslovens § 16 E er opfyldt. Lånet er dog ikke skattepligtig, hvis lånet er ydet, som en sædvanlig forretningsmæssig disposition, f.eks. som led i almindelig samhandel mellem selskabet og kapitalejeren.
Beskatning af kapitalejerlån ydet til selskaber er, som udgangspunkt ikke skattepligtig.

Hvis du vil vide mere om kapitalejerlån eller andre retsforhold, så er du meget velkommen til at kontakte os.