Ægtepagter

Det er så yndigt at følges ad. Men i forbindelse med indgåelse af ægteskab er der nogle juridiske overvejelser, man bør gøre sig, så man er bedst muligt sikret, hvis det en dag ikke skulle være så yndigt længere.

Når man bliver gift opstår det, man i dansk ret kalder fælleseje, hvilket vil sige, at i tilfælde af skilsmisse eller den ene ægtefælles død, så deles aktiverne ligeligt. Ønsker man ikke, at denne formueordning skal være gældende for ægteskabet, kan man som ægtefæller oprette en ægtepagt, hvor alle eller bestemte aktiver er særeje. Særejet kan enten være et fuldstændigt særeje eller et skilsmissesæreje. Ved fuldstændigt særeje holdes alle særejeaktiverne uden for bodelingen ved både død og skilsmisse. Ved skilsmissesæreje holdes særejeaktiverne uden for bodelingen ved skilsmisse, men ikke ved død.

Kontakt Lexsos Advokater, hvis I har brug for juridisk bistand i forbindelse med oprettelsen af en ægtepagt. Vi kan rådgive Jer til at vælge den rigtige løsning, så Jeres ønsker tilgodeses.

Testamenter

Hvad enten du er gift eller ej, er det en god idé at tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med din formue, når du en dag ikke er her mere. Ved oprettelse af et testamente kan du bestemme, hvordan din formue og enkeltaktiver skal fordeles ved din død. På den måde kan du være med til at sikre, at fordelingen bliver som du ønsker det, og at der ikke opstår konflikter mellem arvingerne.

Med et såkaldt udvidet samlevertestamente er der ligeledes mulighed for, at ugifte samlevende ved testamente kan bestemme, at de skal arve hinanden, som om de var ægtefæller. De samlevende skal dog opfylde nogle nærmere angivne betingelser, herunder enten have boet sammen i 2 år eller have fællesbørn. Samlevende kan dog ikke sidde i uskiftet bo efter hinanden, og afgiftsforholdene er også anderledes end for ægtefæller.

Hos Lexsos Advokater yder vi rådgivning inden for alle aspekter af arveretten, og er ligeledes behjælpelige med udarbejdelse af testamente, så det stemmer overens med dine behov og ønsker.